En sko der ændrede mit løbeliv
Når man løber meget, så fylder sko en del. Når man har løbet i mange år, bliver tilgangen til sko knap så entusiastisk, men man løber altid helt fantastisk de første dage i et par spritnye løbesko uanset mærket. Min erfaring efter efter omkring måske 100 par løbesko er, at alle lovprisningerne fra producenterne sjældent betyder så meget i praksis. En løbesko, der den ene dag føles helt fantastisk, kan på en anden dag føles helt elendig. Hvad jeg derimod har fundet ud af virker - og det må jo glæde løbeskosproducenterne - at at det er godt at have mindst TO par forskellige løbesko at skifte imellem.
I årevis havde jeg løbet i Asics og jeg skiftede mellem 1000 og 2000 serien, og det havde været fint længe og jeg synes de passede godt til mig.
Ikke desto mindre. For nogle år siden var jeg faktisk nået dertil, at det måske var på tide at holde op med at løbe og finde racercyklen frem. Mine akillessener var ømme i en halv time hver morgen, og selv om jeg holdt pause gik det ikke væk og var nærmest blevet en permanent tilstand. Jeg kunne godt løbe uden det blev værre, men det blev heller ikke bedre. Jeg var nok blevet for gammel og slidt, og sådan går det jo.
Mine udtrådte Brooks Glycerin 11 |
Ikke desto mindre. For nogle år siden var jeg faktisk nået dertil, at det måske var på tide at holde op med at løbe og finde racercyklen frem. Mine akillessener var ømme i en halv time hver morgen, og selv om jeg holdt pause gik det ikke væk og var nærmest blevet en permanent tilstand. Jeg kunne godt løbe uden det blev værre, men det blev heller ikke bedre. Jeg var nok blevet for gammel og slidt, og sådan går det jo.
På en ferietur i Frankrig var jeg et smut forbi en fristende Intersport-kasse i en af deres store ucharmerende butikscentre. Jeg skulle bare kigge, men kunne ikke lade være med at prøve et par Brooks, som jeg aldrig var stødt på før og som så så fristende ud der på hylden, at jeg var nødt til lige at prøve dem. De sad simpelthen som malet på mine fødder, og der var ingen vej uden om at købe dem. Jeg havde faktisk aldrig oplevet noget lignende i min lange løbekarriere.
Da jeg skulle prøve dem samme aften fløj jeg hen over asfalten i en lille sydfransk by. Skoene gav vinger, men rolig nu. Den der boost af købeglæde har man jo nærmest ved første tur i alle sko.
Det gode var, at skoene faktisk blev ved med at være gode at løbe i - selvom de selvfølgelig holdt op med at løbe af sig selv - og at ømheden i mine akillessener langsomt fortog sig. Faktisk gik den den helt væk i løbet af nogen tid, og jeg løber stadig på livet løs og har ikke haft skader siden - ikke nogen seriøse ihvertfald.
Det er jo en fed reklame for skoen, der hedder Brooks Glycerin. Men problemet er jo, at fødder og ben er forskellige og hvad der virker for mig, virker sandsynligvis ikke for dig. Jeg fandt en ved en ren tilfældighed. Andre kan måske være heldige, at finde skoen der passer til deres fødder med rådgivning og ved at læse anmeldelser på nettet.
Nu er jeg i gang med mit tredje par Glycerin, og deværre kan jeg mærke, at den magiske virkning langsomt er ved at fortage sig. Ikke at de er dårlige, eller jeg har haft skader, men jeg skal nok have fundet en ny magisk sko inden så længe.
Kommentarer
Send en kommentar