At løbe i fem fjerdedele

Overskriften her er nok rimelig sort, hvis du ikke spiller musik. Men hæng på, forklaring følger, selvom det bliver lidt nørdet.

 Det er sjældent man støder på noget virkelig nyt, når man har læst fire, fem løbebøger og ellers har løbet i mange år. Det skifter med jævne mellemrum, hvad der er det korrekt at spise, men ellers er der sjældent noget nyt under solen.

 Men så stødte jeg på Budd Coates bog Running On Air og fik en Aha, da jeg læste følgende, frit oversat. Hvis du løber et ulige antal skridt på en indånding og en udånding, så vil din tunge landing på din udånding skifte mellem højre og venstre fod. På den måde løber du mere symetrisk og udgår skader. 

 OK. Den skal nok lige læses igen. Men. De fleste af os løber helt naturligt i fire fjerdedele for at blive i musiksporget. Det vil sige vi ånder på skridtene ind-ind-ud-ud - 1-2-3-4 - eller i seks ottendedele ind-ind-ind-ud-ud-ud altså 1-2-3-4-5-6. Når vi gør det lander vi altid på samme fod på den sidste udånding, som altid bliver lidt tungere end de andre. Hvis man naturligt altid lander tungt på højre fod, bliver den lidt mere belastet end den venstre.

 Hvis man omvendt løber på et ulige antal skridt på en ind- og udånding, vil den tunge landing falde skiftevis på højre og venstre fod. Det vil sige man skal løbe i fem fjerdedele eller syv ottendedele - altså fem eller syv skridt på en ind- og udånding.

 I musikken kalder man det skæve taktarter og det kræver lidt øvelse og tilvænning. Det samme gælder, når man løber, og hvis du er vandt til at løbe i takt til musik i ørerne, går det nok helt galt.

 Jeg løber sådan her: Ind-ind-ud-ud-ud - dvs. 1-2-3-4-5 skridt. Det vil sige, når jeg er opmærksom på det. Nogle gange falder jeg tilbage i den gamle rytme, og andre gange tager jeg mig selv i at løbe i fire femtedele uden at have tænkt over det.

 Nu lover Budd Coates som mange amerikanere, at man pludselig løber meget hurtigere og man vil være skadesfri resten af ens liv, når man har lært hans teknik. Jeg har ikke haft nogle skader, men jeg venter dog stadig på, at farten stiger. Det gør den dog næppe, desværre.

 Men når det er sagt, så lyder det jo faktisk meget fornuftigt og indlysende. Så hvis du keder dig på nogle af de mørke ture hen over vinteren, så prøv at lege lidt med det. Find først ud af, hvordan dine skridt er i forhold til din ånde-rytme. Og prøv så at lege med fire femtedele.
Altså IND-IND-UD-UD-UD eller som Budd anbefaler IND-IND-IND-UD-UD.

 Hvis du synes det bliver for bøvlet, så glem det, men det er altid godt at sætte lidt fokus på åndedrættet i forhold til løb, så tiden er ikke spildt.

 Hør Budd Coates egen udlægning her:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Noget om løbekadence

Billede
Hvis der er noget vi nørdede løbere godt kan lide at diskutere for tiden, er det, hvilken kadence vi løber med. Det vil sige, hvor mange skridt i minuttet vi tager. Der har bredt sig et mantra, at 180 skridt per minut er det ideelle. Når jeg allerede nu måske lyder lidt skeptisk, er det fordi at 180 er blevet et helligt antal skridt, der gælder for alle uanset højde, vægt og løbetempo. 180 er jo ikke nødvendigvis optimalt for alle løbere. Når det er sagt, så vil en høj kadence alt andet lige, være en god ting, fordi belastningen på muskler og sener bliver mindre. Du får mindre mælkesyre og kan løbe længere og du mindsker risikoen for skader. Det vil sige flere og kortere skridt. MEN når fysiologer er nået frem til at 180 er en perfekt kadence, er det fordi de har studeret afrikanske eliteløbere, der løber et maraton med 20 kilometer i timen. Som for eksempel Meb Keflezighi herunder, der løber med en kadence på 185 - 190. De fleste dødelige supermotionister ville ikke engang kunne l...
Læs mere

Man kan godt ændre sin løbestil

Billede
Jeg er begyndt at kunne løbe rigtigt langt uden at have ondt i benene eller føle, at jeg konstant er på randen af en skade. Her er lidt om baggrunden. Det er lidt langt, men interessant, hvis du ikke har hørt det før. Der er en trend inden for løb, som efterhånden har varet i nogle år. Den går ud på, at man skal løbe ligesom de afrikanske løbere - eller som børn, der løber på bare fødder på en fodboldbane. Man skal så at sige løbe naturligt, så kan man både løbe langt og uden skader, lyder teorien. Man skal også sætte kadencen op, så man løber mange små skridt i stedet for få og lange. Så hvad er gået galt, siden de fleste motionsløbere tilsyneladende løber forkert og meget ofte plages af skader. Jo, teorien er, at de løbesko vi har løbet rundt i, får os til at løbe forkert. Den bløde polstring får os til at lande på hælen alt for langt fremme, og vi glemmer derfor at udnytte kroppes egen beskyttelse af benene, fordi skoene ødelægger den naturlige fornemmelse af at løbe. Mange...
Læs mere

Regnestykker med tid

Billede
Når man bliver ældre, må man ligesom acceptere, at man løber lidt langsommere. Det er jo meget logisk og enkelt. Men i praksis er det, ihvertfald for mig, temmelig svært at praktisere. For når det handler om løb, vil hjerne og krop ikke altid det samme, når det først går løs. Jeg har lige løbet HC Andersen Marathon i Odense, og ambitionen var længe inden, at jeg skulle have en god oplevelse og prøve at undgå, at de sidste 12 kilometer var 12 kilometer i helvede. Tænk, hvis jeg kunne lægge roligt ud og måske give den ekstra gas de sidste tolv. Nå, det kom ikke til at ske. Oppe i hovedet er jeg nemlig stadig 35 - og ikke 52, som personnummeret dokumenterer - så det blev endnu et dødsløb på de yderste grænser. Jeg argumenterede overfor mig selv i dagene op til løbet, at det jo ville være svært, at indhente den tid, jeg ville vinde, ved at løbe de første 30 kilometer i et kækt tempo. Hvis jeg startede ud på realistiske fem minutter per kilometer, ville jeg slutte på 3.30. Det...
Læs mere