En mening med galskaben - at træne til et motionsløb


Nogle gange når man skal forklare folk der ikke løber, hvorfor man betaler  600 kroner for at deltage i et maratonløb, står op klokken fem for at spise havregrød, rejser langt for at komme derhen og alle de andre ting, der er en del af et løb, kommer man ofte til kort. Der er jo ingen fornuftig grund, og man kan mærke på spøgerne, at de ikke forstår noget som helst. Men løbene er vores OL eller VM. Det er den konkurrence vi har trænet hen imod gennem lang tid ligesom eliteløberne. At vi så kun løber for os selv, sammen med tusindvis af andre, gør det ikke anderledes. Løbsdagen er det vi har arbejdet hen imod, det der giver mening med det hele.

HCA Marathon i Odense 2015 på 3.20
Det var en af tirsdag aften til intervaltræning på Høje Bøge Stadion i Svendborg. En af de dejlige sommeraftener, hvor der ikke er en vind der rør sig, der er 27 grader i skyggen og selv de mest glemsomme har husket vandflasken. De første har allerede smidt trøjen, da vores træner Keld Bo ankommer i overtrækstøj, lange bukser og jakke. "Det er vigtigt, altid at have de samme rutiner til træning, som man har til konkurrence, så der ikke er noget, der forstyrrer på selve dagen", lyder forklaringen fra Keld Bo, selvom det er mange, mange år siden Keld Bo løb i eliten, og vi andre har aldrig været i nærheden af eliten. "Den er god med dig", tænker de fleste, men det er alligevel ikke helt ved siden af. De fleste løbere går nemlig seriøst til sagen med deres løb uanset, hvilket niveau de befinder sig på. Uanset om man træner til at deltage i DHL stafetten med kollegerne eller gerne vil kvalificere sig til Boston Marathon, så er selve løbet, jo målet med det hele. Løbet er det der får os ud at løbet en decemberaften, selvom det er blevet mørkt og der falder slud, der lægger sig som isslag, og får os til at løbe 30 kilometer en sommersøndag, hvor man ellers havde lovet at slå græs. 

Når man først er inde i rytmen er det de enkelte ture og regnen, sneen, solen og vinden, der giver glæden. Men det er løbet vi har meldt os til, der giver en mening og mål med galskaben. At det så stadig kan være svært at forstå for folk, der ikke løber, er en anden sag. Men de kan godt forstå, at folk træner for at deltage i et VM. Det er det samme vi gør, - bare på vores personlige lillebitte plan - helt for os selv, sammen med de andre.





Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Noget om løbekadence

Billede
Hvis der er noget vi nørdede løbere godt kan lide at diskutere for tiden, er det, hvilken kadence vi løber med. Det vil sige, hvor mange skridt i minuttet vi tager. Der har bredt sig et mantra, at 180 skridt per minut er det ideelle. Når jeg allerede nu måske lyder lidt skeptisk, er det fordi at 180 er blevet et helligt antal skridt, der gælder for alle uanset højde, vægt og løbetempo. 180 er jo ikke nødvendigvis optimalt for alle løbere. Når det er sagt, så vil en høj kadence alt andet lige, være en god ting, fordi belastningen på muskler og sener bliver mindre. Du får mindre mælkesyre og kan løbe længere og du mindsker risikoen for skader. Det vil sige flere og kortere skridt. MEN når fysiologer er nået frem til at 180 er en perfekt kadence, er det fordi de har studeret afrikanske eliteløbere, der løber et maraton med 20 kilometer i timen. Som for eksempel Meb Keflezighi herunder, der løber med en kadence på 185 - 190. De fleste dødelige supermotionister ville ikke engang kunne l...
Læs mere

Man kan godt ændre sin løbestil

Billede
Jeg er begyndt at kunne løbe rigtigt langt uden at have ondt i benene eller føle, at jeg konstant er på randen af en skade. Her er lidt om baggrunden. Det er lidt langt, men interessant, hvis du ikke har hørt det før. Der er en trend inden for løb, som efterhånden har varet i nogle år. Den går ud på, at man skal løbe ligesom de afrikanske løbere - eller som børn, der løber på bare fødder på en fodboldbane. Man skal så at sige løbe naturligt, så kan man både løbe langt og uden skader, lyder teorien. Man skal også sætte kadencen op, så man løber mange små skridt i stedet for få og lange. Så hvad er gået galt, siden de fleste motionsløbere tilsyneladende løber forkert og meget ofte plages af skader. Jo, teorien er, at de løbesko vi har løbet rundt i, får os til at løbe forkert. Den bløde polstring får os til at lande på hælen alt for langt fremme, og vi glemmer derfor at udnytte kroppes egen beskyttelse af benene, fordi skoene ødelægger den naturlige fornemmelse af at løbe. Mange...
Læs mere

Regnestykker med tid

Billede
Når man bliver ældre, må man ligesom acceptere, at man løber lidt langsommere. Det er jo meget logisk og enkelt. Men i praksis er det, ihvertfald for mig, temmelig svært at praktisere. For når det handler om løb, vil hjerne og krop ikke altid det samme, når det først går løs. Jeg har lige løbet HC Andersen Marathon i Odense, og ambitionen var længe inden, at jeg skulle have en god oplevelse og prøve at undgå, at de sidste 12 kilometer var 12 kilometer i helvede. Tænk, hvis jeg kunne lægge roligt ud og måske give den ekstra gas de sidste tolv. Nå, det kom ikke til at ske. Oppe i hovedet er jeg nemlig stadig 35 - og ikke 52, som personnummeret dokumenterer - så det blev endnu et dødsløb på de yderste grænser. Jeg argumenterede overfor mig selv i dagene op til løbet, at det jo ville være svært, at indhente den tid, jeg ville vinde, ved at løbe de første 30 kilometer i et kækt tempo. Hvis jeg startede ud på realistiske fem minutter per kilometer, ville jeg slutte på 3.30. Det...
Læs mere