Tips til vintervejr

Er der noget smukkere end at løbe gennem et snedækket landskab i høj sol, - især i medvind? Nej, vel. Men sne og frost kan osse være noget af en udfordring at komme igennem. Hård frost kombineret med en stiv kuling kan være direkte farligt. Når det kommer til rigtigt koldt vejr, er det en god ide, at lade fornuften styre. Ellers kan man redde sig en alvorlig forkølelse, en skade eller det, der er værre.


Et par gode tricks som betyder, at jeg løber næsten uanset, hvor koldt det er.

         1. Løb ud i modvind.

        2. Løb en rundstrækning i nærheden af dit hus, hvis det er meget koldt.

        3.  Tag lange underbukser på UNDER løbebukserne.

        4. Tag en ekstra skiundertrøje OG en almindelig T-shirt på under løbejakken.

        5. Skisokker i løbeskoene.

        6. Ærmet fra en gammel skiundertrøje som halstørklæde.

        7. Gode vanter og en god hue.

Det vigtigste, hvis det fryser er dog: Stop aldrig. Hvis det fryser 10 grader, man er gennemvåd af sved og bogstavelig talt går kold, så kan det være træls, at stå fem kilometer hjemmefra.


Hvis det er glat kan man få, dimser til at sætte under løbeskoene. Nogen har endda gode erfaringer med at smøre løbeskoene med skivoks, - altså den slags der hæmmer gliddet. Jeg har nu aldrig prøvet nogen af delene. De fleste løbesko jeg har haft har stået ganske godt fast på sne og is.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Noget om løbekadence

Billede
Hvis der er noget vi nørdede løbere godt kan lide at diskutere for tiden, er det, hvilken kadence vi løber med. Det vil sige, hvor mange skridt i minuttet vi tager. Der har bredt sig et mantra, at 180 skridt per minut er det ideelle. Når jeg allerede nu måske lyder lidt skeptisk, er det fordi at 180 er blevet et helligt antal skridt, der gælder for alle uanset højde, vægt og løbetempo. 180 er jo ikke nødvendigvis optimalt for alle løbere. Når det er sagt, så vil en høj kadence alt andet lige, være en god ting, fordi belastningen på muskler og sener bliver mindre. Du får mindre mælkesyre og kan løbe længere og du mindsker risikoen for skader. Det vil sige flere og kortere skridt. MEN når fysiologer er nået frem til at 180 er en perfekt kadence, er det fordi de har studeret afrikanske eliteløbere, der løber et maraton med 20 kilometer i timen. Som for eksempel Meb Keflezighi herunder, der løber med en kadence på 185 - 190. De fleste dødelige supermotionister ville ikke engang kunne l...
Læs mere

Man kan godt ændre sin løbestil

Billede
Jeg er begyndt at kunne løbe rigtigt langt uden at have ondt i benene eller føle, at jeg konstant er på randen af en skade. Her er lidt om baggrunden. Det er lidt langt, men interessant, hvis du ikke har hørt det før. Der er en trend inden for løb, som efterhånden har varet i nogle år. Den går ud på, at man skal løbe ligesom de afrikanske løbere - eller som børn, der løber på bare fødder på en fodboldbane. Man skal så at sige løbe naturligt, så kan man både løbe langt og uden skader, lyder teorien. Man skal også sætte kadencen op, så man løber mange små skridt i stedet for få og lange. Så hvad er gået galt, siden de fleste motionsløbere tilsyneladende løber forkert og meget ofte plages af skader. Jo, teorien er, at de løbesko vi har løbet rundt i, får os til at løbe forkert. Den bløde polstring får os til at lande på hælen alt for langt fremme, og vi glemmer derfor at udnytte kroppes egen beskyttelse af benene, fordi skoene ødelægger den naturlige fornemmelse af at løbe. Mange...
Læs mere

Regnestykker med tid

Billede
Når man bliver ældre, må man ligesom acceptere, at man løber lidt langsommere. Det er jo meget logisk og enkelt. Men i praksis er det, ihvertfald for mig, temmelig svært at praktisere. For når det handler om løb, vil hjerne og krop ikke altid det samme, når det først går løs. Jeg har lige løbet HC Andersen Marathon i Odense, og ambitionen var længe inden, at jeg skulle have en god oplevelse og prøve at undgå, at de sidste 12 kilometer var 12 kilometer i helvede. Tænk, hvis jeg kunne lægge roligt ud og måske give den ekstra gas de sidste tolv. Nå, det kom ikke til at ske. Oppe i hovedet er jeg nemlig stadig 35 - og ikke 52, som personnummeret dokumenterer - så det blev endnu et dødsløb på de yderste grænser. Jeg argumenterede overfor mig selv i dagene op til løbet, at det jo ville være svært, at indhente den tid, jeg ville vinde, ved at løbe de første 30 kilometer i et kækt tempo. Hvis jeg startede ud på realistiske fem minutter per kilometer, ville jeg slutte på 3.30. Det...
Læs mere