Den ene fod foran den anden

For folk, der ikke løber, kan bare tanken om at løbe virke fuldstændig uoverskuelig. Det kan man høre på de kommentarer, der kommer, når man har løbet et maratonløb. For eksempel: "Jeg kunne ikke løbe 42 METER uden at falde om". Nej, det kunne jeg jo heller ikke, hvis jeg ikke have trænet. Det er jo ikke sådan, at man rejser sig fra sofaen og løber ti kilometer uden at have trænet.  Men hvordan kommer man det første skridt. Altså fra sofaen og ud på de første ture? Der skrives meget ævl, men hvis man nu skal være ærlig, så skal man tvinge sig afsted de første par gange. MEN hold ud, det er det værd. Hvad ved jeg så om det, jeg der løber så meget? Jo, jeg er startet helt forfra masser af gange. Jeg har haft mange perioder på både hele og halve år, hvor jeg ikke har løbet, og så forsvinder formen lynhurtigt. Når jeg skal i gang igen, er jeg i ligeså elendig form, som alle andre der begynder at løbe. Den kommer måske igen lidt hurtigere, men i starten går det lige så ...

Når man løber, kan man næsten ikke undgå at få skader af og til. Det vil sige, det kan man godt, hvis man forstår at stoppe i tide og lader være med at overdrive. Så måske skulle man mere korrekt  sige, at når man løber er det meget svært at stoppe i tide og lade være med at overdrive. Derfor får mange jævnligt skader. Derfor er det rigtigt godt, hvis man kan finde en fysioterapeut, der ved hvad hun eller han snakker om. Jeg har haft temmelig mange af slagsen. Ikke fordi jeg har været meget skadet, men fordi jeg er en af de mange danskere, der har haft en ordning i forbindelse med jobbet. Det har jeg så rå-udnyttet til at blive nusset lidt på benene, også når jeg ikke havde nogen deciderede skader. Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er det da rart at blive masseret lidt, men set ud fra et rent løbemæssigt synspunkt - eller skulle man sige lægefagligt - har det ofte været fundstændigt spild af tid. Det er mit indtryk, at rigtig mange fysioterapeuter ikke har nogen ...

Jeg er begyndt at kunne løbe rigtigt langt uden at have ondt i benene eller føle, at jeg konstant er på randen af en skade. Her er lidt om baggrunden. Det er lidt langt, men interessant, hvis du ikke har hørt det før. Der er en trend inden for løb, som efterhånden har varet i nogle år. Den går ud på, at man skal løbe ligesom de afrikanske løbere - eller som børn, der løber på bare fødder på en fodboldbane. Man skal så at sige løbe naturligt, så kan man både løbe langt og uden skader, lyder teorien. Man skal også sætte kadencen op, så man løber mange små skridt i stedet for få og lange. Så hvad er gået galt, siden de fleste motionsløbere tilsyneladende løber forkert og meget ofte plages af skader. Jo, teorien er, at de løbesko vi har løbet rundt i, får os til at løbe forkert. Den bløde polstring får os til at lande på hælen alt for langt fremme, og vi glemmer derfor at udnytte kroppes egen beskyttelse af benene, fordi skoene ødelægger den naturlige fornemmelse af at løbe. Mange...

Når man bliver ældre, må man ligesom acceptere, at man løber lidt langsommere. Det er jo meget logisk og enkelt. Men i praksis er det, ihvertfald for mig, temmelig svært at praktisere. For når det handler om løb, vil hjerne og krop ikke altid det samme, når det først går løs. Jeg har lige løbet HC Andersen Marathon i Odense, og ambitionen var længe inden, at jeg skulle have en god oplevelse og prøve at undgå, at de sidste 12 kilometer var 12 kilometer i helvede. Tænk, hvis jeg kunne lægge roligt ud og måske give den ekstra gas de sidste tolv. Nå, det kom ikke til at ske. Oppe i hovedet er jeg nemlig stadig 35 - og ikke 52, som personnummeret dokumenterer - så det blev endnu et dødsløb på de yderste grænser. Jeg argumenterede overfor mig selv i dagene op til løbet, at det jo ville være svært, at indhente den tid, jeg ville vinde, ved at løbe de første 30 kilometer i et kækt tempo. Hvis jeg startede ud på realistiske fem minutter per kilometer, ville jeg slutte på 3.30. Det...