Find en god fysioterapeut



Når man løber, kan man næsten ikke undgå at få skader af og til. Det vil sige, det kan man godt, hvis man forstår at stoppe i tide og lader være med at overdrive. Så måske skulle man mere korrekt  sige, at når man løber er det meget svært at stoppe i tide og lade være med at overdrive. Derfor får mange jævnligt skader. Derfor er det rigtigt godt, hvis man kan finde en fysioterapeut, der ved hvad hun eller han snakker om.




 Jeg har haft temmelig mange af slagsen. Ikke fordi jeg har været meget skadet, men fordi jeg er en af de mange danskere, der har haft en ordning i forbindelse med jobbet. Det har jeg så rå-udnyttet til at blive nusset lidt på benene, også når jeg ikke havde nogen deciderede skader.

 Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er det da rart at blive masseret lidt, men set ud fra et rent løbemæssigt synspunkt - eller skulle man sige lægefagligt - har det ofte været fundstændigt spild af tid. Det er mit indtryk, at rigtig mange fysioterapeuter ikke har nogen fornemmelse for ben eller løb, udover det de har læst i en bog. De har selvfølgelig sagt de rigtige ting, men har ikke haft nogen fornemmelse for, hvad den eventuelle skade gik ud på.

 Jeg har haft to der skilte sig ud. Den ene var Bo, der var gammel triatlet og derfor havde haft samtlige skader, man kunne have, på egen krop. Bo kunne se, hvor den var gal, før man havde sagt noget som helst.

 Den anden er Christian, der har en god fornemmelse og en bred viden, der går op i en højere enhed. Christian kan finde spændinger, man ikke anede, man havde, og så oven i købet løsne op for dem - den lille film herover er en, jeg har lavet med Christian.

 Nu er folk jo forskellige, så hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig. Men hvis du går til en fysioterapeut og føler, du får en sludder for en sladder, så skynd dig videre. Og hvis du finder én, du føler kan sit kram, så er det bare med at holde fast i vedkommende.

 Og hvordan finder man så en fysioterapeut, der er god. Tjae, som alt andet, ved at spørge rundt. Især ved at spørge andre løbere, hvem de har gode erfaringer med.




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Noget om løbekadence

Billede
Hvis der er noget vi nørdede løbere godt kan lide at diskutere for tiden, er det, hvilken kadence vi løber med. Det vil sige, hvor mange skridt i minuttet vi tager. Der har bredt sig et mantra, at 180 skridt per minut er det ideelle. Når jeg allerede nu måske lyder lidt skeptisk, er det fordi at 180 er blevet et helligt antal skridt, der gælder for alle uanset højde, vægt og løbetempo. 180 er jo ikke nødvendigvis optimalt for alle løbere. Når det er sagt, så vil en høj kadence alt andet lige, være en god ting, fordi belastningen på muskler og sener bliver mindre. Du får mindre mælkesyre og kan løbe længere og du mindsker risikoen for skader. Det vil sige flere og kortere skridt. MEN når fysiologer er nået frem til at 180 er en perfekt kadence, er det fordi de har studeret afrikanske eliteløbere, der løber et maraton med 20 kilometer i timen. Som for eksempel Meb Keflezighi herunder, der løber med en kadence på 185 - 190. De fleste dødelige supermotionister ville ikke engang kunne l...
Læs mere

Man kan godt ændre sin løbestil

Billede
Jeg er begyndt at kunne løbe rigtigt langt uden at have ondt i benene eller føle, at jeg konstant er på randen af en skade. Her er lidt om baggrunden. Det er lidt langt, men interessant, hvis du ikke har hørt det før. Der er en trend inden for løb, som efterhånden har varet i nogle år. Den går ud på, at man skal løbe ligesom de afrikanske løbere - eller som børn, der løber på bare fødder på en fodboldbane. Man skal så at sige løbe naturligt, så kan man både løbe langt og uden skader, lyder teorien. Man skal også sætte kadencen op, så man løber mange små skridt i stedet for få og lange. Så hvad er gået galt, siden de fleste motionsløbere tilsyneladende løber forkert og meget ofte plages af skader. Jo, teorien er, at de løbesko vi har løbet rundt i, får os til at løbe forkert. Den bløde polstring får os til at lande på hælen alt for langt fremme, og vi glemmer derfor at udnytte kroppes egen beskyttelse af benene, fordi skoene ødelægger den naturlige fornemmelse af at løbe. Mange...
Læs mere

Regnestykker med tid

Billede
Når man bliver ældre, må man ligesom acceptere, at man løber lidt langsommere. Det er jo meget logisk og enkelt. Men i praksis er det, ihvertfald for mig, temmelig svært at praktisere. For når det handler om løb, vil hjerne og krop ikke altid det samme, når det først går løs. Jeg har lige løbet HC Andersen Marathon i Odense, og ambitionen var længe inden, at jeg skulle have en god oplevelse og prøve at undgå, at de sidste 12 kilometer var 12 kilometer i helvede. Tænk, hvis jeg kunne lægge roligt ud og måske give den ekstra gas de sidste tolv. Nå, det kom ikke til at ske. Oppe i hovedet er jeg nemlig stadig 35 - og ikke 52, som personnummeret dokumenterer - så det blev endnu et dødsløb på de yderste grænser. Jeg argumenterede overfor mig selv i dagene op til løbet, at det jo ville være svært, at indhente den tid, jeg ville vinde, ved at løbe de første 30 kilometer i et kækt tempo. Hvis jeg startede ud på realistiske fem minutter per kilometer, ville jeg slutte på 3.30. Det...
Læs mere