Man kan godt ændre sin løbestil
Jeg er begyndt at kunne løbe rigtigt langt uden at have ondt i benene eller føle, at jeg konstant er på randen af en skade. Her er lidt om baggrunden. Det er lidt langt, men interessant, hvis du ikke har hørt det før.
Der er en trend inden for løb, som efterhånden har varet i nogle år. Den går ud på, at man skal løbe ligesom de afrikanske løbere - eller som børn, der løber på bare fødder på en fodboldbane. Man skal så at sige løbe naturligt, så kan man både løbe langt og uden skader, lyder teorien. Man skal også sætte kadencen op, så man løber mange små skridt i stedet for få og lange.
Så hvad er gået galt, siden de fleste motionsløbere tilsyneladende løber forkert og meget ofte plages af skader. Jo, teorien er, at de løbesko vi har løbet rundt i, får os til at løbe forkert. Den bløde polstring får os til at lande på hælen alt for langt fremme, og vi glemmer derfor at udnytte kroppes egen beskyttelse af benene, fordi skoene ødelægger den naturlige fornemmelse af at løbe.
Det er ikke bare en luftig teori. Nike er begyndt at lave deres Free-serie, Brooks har Pure Flow for at imødekomme den nye trend, ligesom de såkaldte Fivefingers også er blevet populære - de dér Fedtmulesko med fem sorte tæer. Fælles for dem er, at skoene ikke har støddæmpning - ihvertfald ikke så meget - for at vi kan løbe ligesom vi ville løbe i bare fødder. Hmn, man tænker, at alt hvad vi har lært de sidste 40 år og teorier som sportsfirmaerne har skovlet millioner ind på er forkert.
Jeg har tænkt, jeg er for gammel til at ændre min løbestil. You can´t teach an old dog new tricks, siger man. Når jeg har prøvet, er det gået helt i fisk. Men for nylig var jeg på ferie i Pyrenæerne nogle uger, så jeg var tvunget til at løbe enten opad eller nedad i bjergene i næsten tre uger. Det vil sige, at jeg automatisk blev tvunget til at lande under kroppen og tage små skridt. Det holdt jeg fast i, da jeg igen kom til de flade veje, hjemme på Tåsinge. Pludselig gik min kadence op fra cirka 165 skridt i minuttet til omkring 175.
Men hvad vigtigere er, jeg kunne pludselig løbe meget længere, uden at få ondt i benene. Ja, faktisk føltes det som om, jeg kunne løbe ligeså meget, som jeg overhovedet havde lyst til, hvilket er nyt for mig.
Jeg har lige løbet marathon. I ugen op til løb jeg 40 kilometer om lørdagen inden, otte kilometer søndag og mandag. Tirsdag løb jeg 10 kilometer på 43 minutter, torsdag og fredag otte inden jeg holdt fri lørdagen inden løbet. Det er helt absurd mange kilometer i min løbeverden, men det gik fint og vigtigst af alt. Jeg lå ikke på randen af en skade.
Jeg tænker også, at det måske er for godt til at være sandt. Måske har jeg bare midlertidigt fået stærkere muskler i benene, fordi jeg løb i bjerge
Jeg har kun læst et par bøger om emnet og er på ingen måde ekspert i løbestil. Men jeg synes, det er temmelig tankevækkende. Jeg vil fortsætte eksperimentet og arbejde videre med min løbestil og ind i mellem fortælle om, hvordan det går her på bloggen.
.
Der er en trend inden for løb, som efterhånden har varet i nogle år. Den går ud på, at man skal løbe ligesom de afrikanske løbere - eller som børn, der løber på bare fødder på en fodboldbane. Man skal så at sige løbe naturligt, så kan man både løbe langt og uden skader, lyder teorien. Man skal også sætte kadencen op, så man løber mange små skridt i stedet for få og lange.
Så hvad er gået galt, siden de fleste motionsløbere tilsyneladende løber forkert og meget ofte plages af skader. Jo, teorien er, at de løbesko vi har løbet rundt i, får os til at løbe forkert. Den bløde polstring får os til at lande på hælen alt for langt fremme, og vi glemmer derfor at udnytte kroppes egen beskyttelse af benene, fordi skoene ødelægger den naturlige fornemmelse af at løbe.
 |
| Mange lander på hælen, langt foran kroppen. Osse mig på dette billede. Teknikken er ikke helt på plads. |
Det er ikke bare en luftig teori. Nike er begyndt at lave deres Free-serie, Brooks har Pure Flow for at imødekomme den nye trend, ligesom de såkaldte Fivefingers også er blevet populære - de dér Fedtmulesko med fem sorte tæer. Fælles for dem er, at skoene ikke har støddæmpning - ihvertfald ikke så meget - for at vi kan løbe ligesom vi ville løbe i bare fødder. Hmn, man tænker, at alt hvad vi har lært de sidste 40 år og teorier som sportsfirmaerne har skovlet millioner ind på er forkert.
Jeg har tænkt, jeg er for gammel til at ændre min løbestil. You can´t teach an old dog new tricks, siger man. Når jeg har prøvet, er det gået helt i fisk. Men for nylig var jeg på ferie i Pyrenæerne nogle uger, så jeg var tvunget til at løbe enten opad eller nedad i bjergene i næsten tre uger. Det vil sige, at jeg automatisk blev tvunget til at lande under kroppen og tage små skridt. Det holdt jeg fast i, da jeg igen kom til de flade veje, hjemme på Tåsinge. Pludselig gik min kadence op fra cirka 165 skridt i minuttet til omkring 175.
Men hvad vigtigere er, jeg kunne pludselig løbe meget længere, uden at få ondt i benene. Ja, faktisk føltes det som om, jeg kunne løbe ligeså meget, som jeg overhovedet havde lyst til, hvilket er nyt for mig.
Jeg har lige løbet marathon. I ugen op til løb jeg 40 kilometer om lørdagen inden, otte kilometer søndag og mandag. Tirsdag løb jeg 10 kilometer på 43 minutter, torsdag og fredag otte inden jeg holdt fri lørdagen inden løbet. Det er helt absurd mange kilometer i min løbeverden, men det gik fint og vigtigst af alt. Jeg lå ikke på randen af en skade.
Jeg tænker også, at det måske er for godt til at være sandt. Måske har jeg bare midlertidigt fået stærkere muskler i benene, fordi jeg løb i bjerge
Jeg har kun læst et par bøger om emnet og er på ingen måde ekspert i løbestil. Men jeg synes, det er temmelig tankevækkende. Jeg vil fortsætte eksperimentet og arbejde videre med min løbestil og ind i mellem fortælle om, hvordan det går her på bloggen.
.
Kommentarer
Send en kommentar